mandag den 8. juni 2009

Indvendinger mod Gud - intro

Jeg samler i denne tid på indvendinger mod Gud. Og kan være ret irriterende at være sammen med. For jeg spørger alle, jeg møder, om, hvad deres bedste argument MOD Guds eksistens er. Til efteråret skal jeg nemlig i samarbejde med de fortrinlige præster i Århus Valgmenighed og Valgmenigheden i København holde en række prædikener, der tager udgangspunkt i de alvorligste indvendinger mod klassisk Gudstro i Danmark i dag. I den kommende tid vil jeg præsentere disse indvendinger på denne blog. Og jeg vil meget gerne høre jeres input.
Hvis du skulle deltage i en paneldebat og argumentere for, at Gud ikke findes - hvad ville dit bedste argument så være?